SEATING Restaurant
I vores restaurant på 1.-salen finder du, foruden en smuk udsigt over Øresund, et udsøgt menukort med fokus på sunde og bæredygtige retter af råvarer fra danske leverandører. Om morgenen er det her, du finder den klassiske morgenbuffet, som sikrer en perfekt start på dagen.
Restaurantbooking
I SEATING hylder vi det lokale, den danske natur og den imødekommende, uformelle stemning, der kendetegner Scandic.
Vores passionerede kokke kreerer smagfulde retter med inspiration fra årets sæsoner, Øresunds brusende bølger, den livlige strandpark og den vilde, rå natur på øen Saltholm. Hvad enten du søger nye madoplevelser eller de velkendte favoritter, har vi noget til dig. Fisken er fanget bæredygtigt i dansk farvand, kødet kommer fra de prisvindende Finske Naturkvæg fra Freygaard, toppet og løftet til et højere niveau med de bedste spiselige urter, som naturen byder på.
Sæt dig trygt til rette, sænk skuldrene, og lad roen indfinde sig, mens vi forkæler dig med smagfulde madoplevelser i SEATING.


